Hvorfor trommer spætten?
Bank, bank, bank. Pause. Bank, bank, bank.
Hey, er der nogen, der ved, hvorfor spætten trommer?
Leder den ikke efter mad?
Jo, helt rigtigt!
Men det kan vel også være, at den bare er rigtig glad for fede rytmer?
Hm, ja det er da en mulighed.
Jeg tror, at den gerne vil på besøg hos nogen – og banker på døren!
Nja, det er faktisk det omvendte, der sker. Han-spætten banker nemlig for at fortælle, hvor den bor – og for at invitere hun-spætter på besøg!
Foto: Stor flagspætte, Pixabay
Her i det tidlige forår trommer spætten meget aktivt. Tag ud i hvilken som helst skov, så kan I sikkert høre den – hvis I ikke ligefrem har den i haven, som vi har. Han-spætterne markerer deres territorium, deres hjem. De trommer for at fortælle de andre han-spætter, at de skal holde sig væk. Imens lytter hun-spætterne ivrigt. Mon ikke de vælger den han, som er bedst til at tromme?
Spætten er i det hele taget ret afhængig af sin evne til at tromme, banke, hakke, hugge – eller hvad vi nu skal kalde det. Den trommer for at markere sit territorium og tiltrække hun-spætter. Den banker for at finde mad. Den lever nemlig af larver, som bor i træerne. Spætten bruger også næbbet til at hugge nye redehuller ud i træerne – og den laver nye huller hvert år. Den banker cirka 20 gange i sekundet. Det er faktisk ret meget. Prøv lige selv efter. I kan godt regne ud, at det bliver til rigtig meget trommeri og bankeri på et år. Faktisk så meget, at den slider 3 næb op om året! Heldigt for spætten, at dens næb vokser ligesom vores negle gør.
Måske tænker I på, om den ikke får ondt i hovedet af alt det bankeri? Har I måske prøvet at banke hovedet ind i væggen i frustration? Det gør ret ondt. Men spættens kranium er lavet på en speciel måde, så den ikke får hjernerystelse af det. Tro det eller ej, men spættens tungeben går hele vejen rundt om kraniet og virker som en sikkerhedssele! Desuden er nogle af spættens kranieknogler formet som porøse plader, der beskytter hjernen. Man har også fundet ud af, at fordi den øverste og nederste del af spættens næb ikke er ens, så fordeles rystelserne på en måde, så hjernen bliver mindre belastet. Ret fascinerende hvad naturen kan finde ud af!
Hvis I vil læse mere, så har Skoven i Skolen en god side om Stor flagspætte. I kan finde den her.
Og når I så har læst, så skynd jer ud i skoven for at finde nogle spætter! Hvis tålmodigheden ikke er stor, så kan man jo altid sætte en lille præmie på spil til den, der først hører spætten. Hvis der ikke er succes, så kan I finde Dansk Ornitologisk Forenings videoklip af en trommende spætte her.
