Det er forårsjævndøgn

Mens jeg skriver dette – præcist klokken 11.28 – står Solen lige over Ækvator. Det betyder, at solens stråler rammer vinkelret på Jordens akse, så lys og mørke balancerer for en kort stund. Vi kan nu her på den nordlige halvkugle se frem til lysere tider. På den sydlige halvkugle må de forberede sig på vinterhalvåret.

Der er jævndøgn to gange om året. Forårsjævndøgn, der de næste mange år falder den 20. marts, og efterårsjævndøgn, der falder den 22. eller 23. september. De to gange om året er dag og nat lige lange på hele Jorden – uanset om man bor i København, Bangkok eller Sydney. Solen står nemlig op præcist i øst og går ned præcist i vest.

Eller – er dag og nat nu også akkurat lige lange?

Nej, faktisk ikke. På grund af lysets brydning i Jordens atmosfære, kan vi se Solen lidt før den rent faktisk står op – og vi kan se den selv efter den reelt er gået ned! Underligt!

Men der er dog også endnu en komplikation. Vi definerer nemlig, at dagen begynder lige så snart blot en smule af Solen viser sig over horisonten – og at den ikke slutter, før hele Solen er forsvundet igen. Hvis vi brugte Solens centrum – eller hvis Solen blot var en prik på himlen og ikke en stor skive – ja så ville der være en chance for, at dag og nat var præcist lige lange ved jævndøgn.

Så fakta er, at dagen i dag faktisk er 12 timer og 12 minutter lang. Det var i lørdags, at dag og nat var præcist lige lange.