Lær at kende 25 fisk

Filed in Anmeldelser by on 17. juni 2016 1 Comment

Kender I de danske fisk? Kan I genkende en rødspætte? Ved I hvad forskellen er på en laks og en ørred? Og hvordan man ser, at det er en torsk og ikke en sej? Jeg tror ikke, at jeg kan svare korrekt, selv om jeg kunne engang – og jeg er ret sikker på, at mine piger ikke kan.

Derfor er jeg glad for, at jeg faldt over bogen Lær at kende 25 fisk af Björn Bergenholtz. En nem og praktisk naturbog, som kan lånes på biblioteket, hvis man ikke vil købe den. Den passer til børn fra 6 år og kan selvlæses fra omkring 9 år.

Med udgangspunkt i bogen har vi startet en fiskeudfordring herhjemme. Det drejer sig ikke om hverken at spise fisk eller fange fisk, men derimod om at lære fisk at kende. Jo flere, jo bedre. Hovedpræmien er en fisketur, men delmål giver også belønning – og en af dem er denne skønne plakat med illustrationer af Sissel Geyti (plakaten kan købes her). Måske det også var noget for jer med en fiskeudfordring?

plakat

I bogen beskrives hver fisk enkelt og tydeligt – og med små tips til hvordan man kan kende forskel. Der er lige præcis 25 af de mest almindelige fisk fra både sø, vandløb og hav – ikke for få og ikke for mange.

Når man har læst bogen, kan man kigge videre på Naturporten, som har en oversigt over danske fisk. Her kan man for eksempel finde ud af, hvad en tangnål, en blåstak, en elritse, en havlampret og en sandkutling er. Naturporten har også aktivitetsark, hvor I kan teste, om I kender de mest almindelige fisk i sø og vandløb og i havet.

Hvis man gerne vil se fiskene i den virkelige verden, ja så kan man enten besøge et akvarium eller fiskehandleren – eller tage ud at fiske. Hvis I vil ud at fiske, så kig forbi Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside om lystfiskeri og fisketegn. Her finder I også et fint fiskeleksikon.

 

Tags: ,

Comments (1)

Trackback URL | Comments RSS Feed

Sites That Link to this Post

  1. Øresundsakvariet - Vilde Vide Verden : Vilde Vide Verden | 12. november 2016

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *