Humlebier

I vores have summer enkelte humlebier allerede omkring. Det er dronninger, der er på jagt efter et passende sted at grundlægge et nyt samfund. En af dem har fundet en gammel mejsekasse og summer omkring derinde. Vi håber, at den bliver boende, selv om kassen hænger på terrassen. Humlebier er ikke aggressive, og der skal meget til, før de stikker – men et stort samfund kan bestå af op til 400 individer, så vi er lidt spændte på, hvor megen summen der bliver.

Humlebisamfund er etårige. Alle humlebierne dør om efteråret – bortset fra enkelte unge dronninger fra hvert bo, der går i dvale efter at have parret sig. Disse dronninger danner nye bo om foråret – helst i en forladt muserede eller i et hulrum mellem nogle sten, men en tom mejsekasse kan altså også bruges. Boet bliver ikke særligt stort; kun på størrelse med en knytnæve. Alligevel er det åbenbart ikke nogen nem opgave at finde et passende sted, for man kan se, hvordan dronningerne flyver lavt omkring i lang tid, lander og summer videre.

Foto: Pexels

Lav et humlebibo

Hvis man vil hjælpe humlebierne med at finde et bo, så kan man selv lave en lille kasse af ubehandlet træ på omkring 12 x 12 x 12 cm og med et indgangshul i siden på ca. 1,5 cm. Det bedste er at placere kassen halvt begravet et skyggefuldt sted med lidt planter omkring. Lav en lille rede af tørt græs, gerne iblandet hundehår eller fnug fra tørretumbleren, og placer den i kassen.

Hvis I vil øge sandsynligheden for, at boet bliver benyttet, ja så må I finde en gammel muserede. Det har nemlig vist sig, at dronningen aktivt går efter lugten af mus – eller rettere sagt: musetis. Hvis man nu ikke lige har en gammel muserede ved hånden – og man vil have humlebier i haven, ja så kan man måske spørge efter bundstrøelse fra museburene i den lokale dyrehandel til at drysse i bunden af kassen. Det skal dog siges, at vores mejsekasse hænger frit eksponeret – og ikke har indeholdt mus, men nu ved vi jo heller ikke endnu, om vores humlebi bliver i den.

Mere om humlebier

I Danmark er der registreret 29 arter af humlebier. Omkring halvdelen er dog enten forsvundne eller meget sjældne. Dem vi ser summende omkring her tidligt på foråret er typisk jordhumler, men ellers er stenhumler og hushumler også meget almindelige. Humlebierne er ret nemme at kende fra hinanden, så find en insektbog og prøv at identificere dem I ser.

På latin hedder humlebi-slægten Bombus. Er det ikke et skønt navn? Det passer perfekt til de store, lodne og brummende insekter. Man siger, at humlebien ikke burde kunne flyve – men at der bare ikke er nogen, der har fortalt den det. Fakta er dog, at den ikke har noget problem. De 4 små vinger slår med ca. 200 slag i sekundet i en ottetals kurve, og det får vingerne til at virke som små propeller – som giver den dovne, brummende lyd, der er så hyggelig og sommerlig.

Men humlebier er ikke blot hyggelige. De har stor betydning som bestøvere i haven, så vi håber på ekstra mange æbler og blommer i år. Desværre er der blevet færre humlebier de seneste år, så det er en god ide at lave et par humlebi-bo i haven.

Hvis I vil vide mere om humlebier og få flere idéer til at lave et bo, så læs Danmarks Naturfredningsforenings fine lille skriv En bolig til bierne. Til de voksne, så kan Dave Goulsons herlige bog Humlen ved det hele anbefales. Den tager os med på opdagelse i humlebiens forunderlige verden.