Bloglovin’

Filed in Anmeldelser by on 1. april 2016 0 Comments

Selv om det er den 1. april, er det ikke en aprilsnar, at jeg dedikerer et indlæg til emnet Bloglovin’.

Jeg er først selv for nylig begyndt at læse blogs dagligt. Tidligere faldt jeg over blogs, der lød spændende. Både danske og udenlandske. Gemte links blandt mine favoritter og besluttede, at jeg ville tjekke dem løbende. Det blev bare aldrig til noget. Mon også I har det sådan?

Da jeg så faldt over Bloglovin’, var det en åbenbaring for en informationsnørd som mig. Nu kan jeg shoppe rundt blandt alverdens blogs – vælge til og fra som det passer mig. Og hvis jeg falder over en blog, der ikke allerede er på Bloglovin’, ja så tilføjer jeg den bare. Det betyder, at jeg aldrig mangler interessant læsestof om en uendelighed af emner, der er tilpasset lige præcis mig.

BloglovinDet er nemt at oprette en profil på Bloglovin’, og I kan læse både på computeren eller på app’en.

Vilde Vide Verden har jo mest børn, bøger, viden og verden som tema. Men jeg mener, at feeds som Bloglovin’ sagtens kan være relevante for børn og unge. De kan både finde sjovt læsestof – kig fx på Kultur for unge, der kan følges på Bloglovin’ – og de kan måske også blive inspireret til selv at oprette en blog.

I kan læse mere om børn der blogger i denne artikel i Daily Telegraph – måske jeres børn har en særlig interesse, som de har lyst til at dele med verden? I kan også tjekke Kids’ blog club, der har links til flere engelsksprogede børneblogs.

 

Aprilsnar

Nu er det jo 1. april, så jeg vil lige tilføje lidt om, hvordan traditionen med aprilsnar er opstået – selv om det ikke er så entydigt. Man ved dog, at det er en tradition, der går langt tilbage i tiden. Helt tilbage til 1600-tallet.

Som med gækkebreve, så skulle man på overgangen mellem vinter og forår (forandringens tid) gække eller narre nogen. Man skulle traditionelt få dem man narrede til at løbe april – løbe afsted i et opdigtet ærinde eller for at se noget, der ikke fandtes. I dag er det mere almindeligt blot at narre nogen til at tro på noget opdigtet – og selv den skik er vist ved at være på retur. Ofte er det måske svært at finde på noget, som ikke let kan tjekkes?

Følg min blog på Bloglovin

 

Tags:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *