Skudår

Det er den 29. februar, og det betyder, at det er skudår.

Jeg blev nysgerrig på, hvornår man indførte skudår, og svaret er lidt forbavsende, at det var helt tilbage i år 46 før vor tidsregning. Det var den romerske kejser Julius Cæsar, der indførte en ny kalender baseret på solen og tilføjede skudår for at sikre, at kalenderen lå fast i forhold til årstiderne. Dette var vigtigt for planlægningen af afgrøder. På det tidspunkt hvor ændringerne blev indført, var kalenderen flere måneder forskudt i forhold til årstiderne.

Den kalender Julius Cæsar indførte, kaldes den julianske kalender og blev anvendt i Danmark indtil år 1700. Den indeholdt som standard 365 dage om året. Men et år er præcis den tid, som det tager Jorden at bevæge sig rundt om Solen. Og det er 365,2422 dage. Uheldigvis ikke et helt tal. Det vidste man allerede dengang, og for at korrigere indførte Julius Cæsar en ekstra dag – skuddagen – i kalenderen hvert fjerde år for at udligne den årlige knap 6 timers forskel. Skudår har derfor 366 dage.

Selv om dette var en stor forbedring, løste det dog ikke hele problemet. Derfor indførte pave Gregor i 1582 en ny kalender, den såkaldte gregorianske kalender, som tog højde for, at den astronomiske kalender ikke afviger præcis 6 timer årligt. For at korrigere sprang man simpelthen skudåret over ved tre ud af fire århundredeskifter. Bevæggrunden for ændringen var denne gang, at kirken kun kunne fastsætte påsken, hvis forårsjævndøgn var fastsat korrekt i kalenderen.

Den gregorianske kalender blev på grund af reformationen først indført i Danmark i år 1700. Vi benytter den fortsat i dag, men den er stadig ikke fuldkommen præcis. Man kan allerede forudsige, at om cirka 3.000 år vil der blive behov for at fjerne en ekstra skuddag.

For de særligt nysgerrige

Regler til beregning af skudår

1. Årstal deleligt med 4 = skudår.
2. Årstal deleligt med 100 = alligevel ikke skudår.
3. Årstal deleligt med 400 = alligevel skudår.

En fjerde regel er blevet forslået: årstal deleligt med 4000 = ikke skudår.

Selv om man skulle tro, at det er den 29. februar, der er skuddag, så er det faktisk den 24. februar. Forklaringen på dette skal findes i den månebaserede romerske kalender. Dengang var den 23. februar den sidste dag i året. Skuddagen blev tilføjet efter årets sidste dag og blev derfor til den 24. februar.

Som kuriosum – fra gammel tid har der været tradition for, at kvinder må fri på skuddagen.