Monument Valley

Filed in Anmeldelser by on 29. januar 2016 0 Comments

Monument Valley er et område i USA på grænsen mellem staterne Utah og Arizona. Et område med rødligt sand og surrealistiske tårne af sandsten. Mange af de tidligste western film blev filmet her.

Men Monument Valley er også et app-spil fra 2014. Måske I allerede kender det? Hvis ikke, så tag et kig på det, for det er det skønneste tidsfordriv, når man har brug for en rolig pause.

Monument Valley er en drømmeagtig rejse gennem et fantastisk univers, der er stærkt inspireret af den hollandske grafiker M.C. Eschers værker. Hver bane er et kunstværk.

Monument valleyMen spillet er også underholdende for både børn og voksne. Sammen med Prinsesse Ida vandrer man gennem en efterladt verden af imponerende monumenter. Turen byder på drilske optiske illusioner og blokeringer i form af skrigende krager. Simpelt og elegant.

Her i familien hygger vi med at spille samtidig på flere enheder – så kan vi hjælpe hinanden med, hvad man næste gang skal vende og dreje på. Man skal nemlig lege og eksperimentere sig frem, og der er plads og tid til alle. Men pigerne vender også selv tilbage til spillet fra tid til anden – især når vi skal vente på et eller andet. Det har sikkert noget at gøre med den meditative stemning, der bliver i ens bevidsthed et godt stykke tid efter at spillet er slut.

Spillet kan købes for omkring 30 kr. via App Store og Google Play. Det er muligt at tilkøbe et sæt ekstra baner: Forgotten Shores.

 

Tags: ,

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *