Spektakulære naturbilleder

Filed in Anmeldelser by on 9. december 2015 2 Comments

Fik I set vinderne af Wildlife Photographer of the Year priserne, da de blev offentliggjort midt i oktober? Hvis ikke, så læs med her.

Wildlife Photographer of the Year er en af verdens mest prestigefyldte fotokonkurrencer og i år – i konkurrencens 51. år – modtog de mere end 42.000 fotos. Et forbløffende antal. Det må have været en vanskelig opgave for dommerne. Fotografer fra 96 lande deltog. Førstepladsen gik til amatørfotografen Don Gutoski fra Canada for et foto af to ræve A tale of two foxes.

Herunder ses A whale of a mouthful af Michael AW fra Australien. Vinder i kategorien Under Water.

Wildlife hvalHvis I gerne vil se flere fotos, så er de 100 bedste fotos udstillet på Natural History Museum i London indtil den 20. april 2016. For de af os, der ikke har planer om at tage til London, kan man heldigvis også finde de bedste fotos her på Natural History Museums hjemmeside. Bemærk at der både er kategorier for voksne, unge (11-14 år) og børn (10 år og yngre). Sørg for at se TimeLapse kategoriens vinder  – en film om krabber.

Hvis I har lyst til at stemme på jeres personlige favorit, så er der lanceret en Peoples Choice Award. Her har en jury på forhånd udvalgt 24 billeder, som man kan stemme på indtil den 5. januar 2016. Hvilken en er jeres personlige vinder? Jeg endte med at stemme på Berries for the fieldfares for dets grafiske skønhed. (Tilføjelse: Afstemningen er nu slut. I kan se vinderen her.)

Har I mere lyst til selv at prøve at deltage, så er konkurrencen for 2016 åben fra den 4. januar til den 25. februar 2016. Dommerne er på udkig efter fremragende billeder, der øger bevidstheden om naturens skønhed og skrøbelighed. Find mere information her.

 

Tags: ,

Comments (2)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Tine Skovby siger:

    Dejlig blog 💚

Skriv et svar til Tine Skovby Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *