Skarnbassen

Har I været i skoven her i efteråret? Hvis I har, så er I måske stødt på en skovskarnbasse. Det er en relativ stor, sort bille med en smuk iriserende underside. Ofte ser man dem på veje og stier. Kig efter den, hvor der ligger hestepærer, da den mest lever af gødning.

Man ser skovskarnbassen hele året rundt bortset fra om vinteren. Her om efteråret bevæger de sig meget langsomt. De ser måske ligefrem døde ud. Men tag en op i hånden og se på den flotte blåviolette underside og mærk, hvor stærk den er. Lige så snart den er varmet lidt op, vil den nemlig forsøge at skubbe sig vej mellem fingrene. Men bare rolig – den bider ikke. Til gengæld bliver skovskarnbassen selv bidt her om efteråret. Den står nemlig på menuen hos mange ræve. I perioder hvor rævene næsten kun lever af skarnbasser, bliver rævelortene helt metalliske.

Skovskarnbassen er en del af en stor familie (Geotrupidae). I Danmark alene findes der 5 andre arter af skarnbasser. På verdensplan findes der cirka 600 billearter i samme familie. Tidligere hørte skovskarnbassen til skarabæ-familien (Scarabaeidae), men i dag har skarnbasserne altså sin egen familie. Men skovskarnbassen ligner til forveksling en skarabæ. Skarabæen som i oldtidens Egypten var et helligt symbol på Solen og fornyelse. Egypterne forestillede sig at, ligesom skarabæen rullede sin gødningskugle foran sig, rullede guden Khepri solen op på morgenhimmelen.

Så skarnbassen er lidt eventyrlig. Faktisk så eventyrlig, at HC Andersen har skrevet et eventyr om den. I kan læse det her: Skarnbassen (fra andersenstories.com). Om skarnbassen så i virkeligheden er storsnudet, ja det må I selv vurdere.